Byg dit eget udekøkken

Køkkenet er samlingspunktet for mange familier. Både når der laves mad, når der skal spises – og på alle andre tider af døgnet. Det er her man udveksler oplevelser og snakker om dagens oplevelser. Samt naturligvis nyder en masse dejlige måltider. Men på lune forårsdage og steghede sommerdage, kan det være en varm fornøjelse at stå over gryderne.

Her kan man med fordel rykke madlavningen udendørs. Er I trætte af at grille, så findes der rent faktisk andre løsninger. Nemlig et udekøkken. Et godt alternativ, som du tilmed selv let kan bygge, hvis du blot er lidt handy. Og en spændende opgradering af din boligindretning.  

Tænk det hele godt igennem 

Det behøver hverken være svært eller særlig dyrt, at bygge sig eget udekøkken. Det afhænger dels af hvilke materialer du ønsker samt hvor omfangsrigt det skal være. Men uanset om det skal mures op i byggeelementer eller mursten. Om det skal være fremstillet i træ eller måske beton. Så er der en række elementer der bør være, for at du får mest glæde af din byggeprojekt. Først og fremmest skal der være en god arbejdsstation, hvor der kan snittes og hakkes og forberedes. Derudover skal der være en vask med afløb og vandhane samt et blus til at tilberede maden over.  

Og ting du bør overveje 

Dertil kommer en række nice-to-have ting, som naturligvis afhænger sf hvor meget plads du kan eller vil afsætte til dit udekøkken. Det kan blandt andet være opbevaringsplads til køkkenredskaber eller krydderier. Elektricitet – eller mulighed for tilslutning. Endelig kan det også være værd at overveje om udekøkkenet skal have en form for afdækning på dage med dårligt vejr. Det vil under alle omstændigheder sikre en længere levetid og dermed også længere fornøjelse.  

Vælg de rette materialer 

Selv om det er helt op til dig, hvilke materialer dit udekøkken skal bygges af, så er der enkelte områder, hvor du ikke bør gå på kompromis. Det ene er arbejdsbordet, der bør have en vis størrelse. En god tommelfingerregel er, at der er plads til et stort spækbræt, samt at der kan stå to og arbejde samtidig. Endelig bør arbejdsbordet være lavet af materialer, der er nemme at holde og gøre rene. Det kunne være stål, granit eller fliser. Og lige som arbejdsbordet, bør resten af køkkenet også kunne holde til lidt af hvert. Ikke mindst det danske vejr.  

Sommeren er kort. Hvad venter du på?  

Men inden du slår det første søm i eller murer de første elementer op, skal du beslutte om dit udekøkken skal stå hvor det står. Eller om det skal kunne rykkes. Fordelen ved sidstnævnte er naturligvis at du kan sætte det væk om vinteren. På den anden side er et fastmonteret udekøkken væsentligt mere stabilt. Og så er det bare med at komme i gang! Sommeren er kort, så skal du nå at tilberede mad i dit udekøkken, er der ingen tid at spilde.