Over hele landet og i de fleste brancher er der gang i hjulene, og virksomhederne har travlt. Mange steder kan man nærmest ikke følge med, og det betyder at også medarbejderne har travlt, og i nogle tilfælde mere end hvad godt er. Hvis man synes, det er ved at tage overhånd og man er bekymret for sit helbred, kan en del af løsningen være at tage en pause i form af en ferie. Vinteren er over os, så hvad er mere oplagt end i skiferie til Frankrig eller måske Sverige eller Norge, som også har mange fine skisportssteder.
Det er klart, at begyndende stress ikke kan kureres ved at købe et visir og så ellers sætte kursen mod alperne, for der er nødt til at ske en mere varig ændring. Det kan f.eks. være at tage fat i sin leder og sige, at man har for travlt, eller man kan prøve om man kan skabe en rutine med at gå hjem til tiden i stedet for lige at blive hængende for at lave lidt mere. Stress skal tages alvorligt og man bør gøre alt, hvad man kan for at undgå det.
Arbejdet glider i baggrunden
Når det er sagt, kan det være ganske befriende for sjælen at løbe på ski. Her glider tankerne om arbejdet i baggrunden, når man suser ned af pisterne og nyder at være i bevægelse. Her skal man ikke tænke på andet end at styre skiene og holde sig på pisten. Det skulle da lige være, hvad man skal spise til frokost eller hvilken drink, man skal bestille til afterski.
Hvis du vælger at tage på skiferie for at komme lidt væk fra en hektisk hverdag, bør du stærkt overveje at lade både computeren og arbejdstelefonen blive hjemme. Har du dem med, er det let at blive fristet til lige at se, om der skulle være kommet vigtige mails eller opkald, og det er netop den slags, man kan have brug for en pause fra.